Kortsortering

adult-american-board-1157859-antique

Kortsortering

Kortsortering en metode, der kan hjælpe designere til at forstå hvordan en bruger organiserer information. Metoden bruges til at vurdere informationsarkitektur på et website, således at man kan bedømme hvorledes informationen skal organiseres på brugergrænsefladen. I en kortsorterings session, skal brugerne organisere emner ind under kategorier, der giver mening for dem. Samtidigt kan de også hjælpe facilitatorerne med at navngive kategorierne således at navnene på kategorierne giver mening fra brugernes perspektiv. En kort sortering kan både gennemføres via et online kortsorterings-program eller med fysiske kort.

 

 

Hertzum forklarer at der kan være stor forskel på hvordan vi opfatter og inddeler objekter i kategorier. Han giver eksemplet at hvis man bruger ordene panda, abe og banan, vil nogle bruge en tematisk opdeling, der forbinder abe med banan, mens andre vil bruge en taksonomisk opdeling, der forbinder abe med panda (da de begge tilhører en dyregruppe). Kortsorterings metoden kan blandt andet give et indblik i hvilken af disse opdelinger der understøtter brugernes tankegang og hvordan de forbinder informationer. Dette kan også være nyttigt at inddrage i beslutningensprocessen af hvordan mere abstrakt indhold skal grupperes, når der er flere mulige opdelinger.

 

 

Inden man kaster sig ud i kortsortering er det værd at overveje om man vil benytte sig af en åben- eller lukket kortsortering, da udbyttet af disse er forskelligt:

 

 

I en åben kortsortering bliver brugerne bedt om at organisere indholdselementer fra et website i grupper på en måde der giver mening for dem. Derefter skal respondenterne navngive hver gruppe, på en måde som de mener beskriver indholdet så præcist som muligt. Metoden anvendes til at undersøge hvilken logik brugerne grupperer websitets indhold ud fra, og hvilke termer, og etiketter de finder relevante.

 

 

I en lukket kortsortering bliver brugerne bedt om at sortere emner fra et websteds indhold ud fra foruddefinerede kategorier (Mødre). En lukket kortsortering fungerer bedst, når man arbejder med et foruddefineret sæt af kategorier, og når man ønsker at forstå, hvordan brugerne sorterer indholdselementer i hver kategori.

 

 

Hybrid metoden er  en tredje mulighed, hvor den lukkede og åbne metode kombineres. Fx kan man foretage en åben kortsortering først for at identificere indholdskategorier og derefter bruge en lukket kortsortering til at se, hvor godt kategori etiketterne virker.

 

 

Vigtigt at vide før man starter på en kortsorteringsøvelse

Inden brugerne går i gang med at lave en kortsorteringsøvelse, er det vigtigt at de har modtaget relevant information om hvordan øvelsen skal udføres, såsom; Hvor mange grupper (mødre) og undergrupper (børn) der skal laves, og hvad de skal gøre i situationer hvor de ikke forstår et term eller en sætning etc. Løsningen på problemet med uforståelige termer kunne være, at man placerede termet i en ekstra gruppe kaldet “ukendt”, til senere revurdering. Derudover skal man ikke være bange for at lade brugerne vide, at der fx i en hovedmenu kun bør være mellem 5 og 9 punkter. Hvad angår tid skal man ca. beregne 20 min. til sortering af 30 elementer og 30 min. til 50 elementer. Ved at planlægge opgaven på forhånd, er det både muligt for brugeren og facilitator at vide, hvor lang tid der skal sættes af til en session.

 

 

Fordele ved kortsortering

Det er en kendt metode der er blevet brugt af professionelle UX’ere i over 10 år, og giver et godt grundlag for strukturen af ​​et website eller produkt, da den undersøger kvaliteten af websitets informationsinddeling. Blandt de andre fordele ved kortsorterings metoden er, at det er en forholdsvis enkel undersøgelse for både brugerne og facilitatorerne. Det er også en forholdsvis billig metode at anvende, da omkostningerne til opsætningen er minimale. Endvidere er det en metode, hvor hver session kan gennemføres relativt hurtigt, hvilket giver facilitatoren en betydelig mængde værdifuld data, over en kort tidsperiode. Metodens brugerinvolvering bidrager desuden til at give indsigt i brugernes mentale modeller for websitets indhold, ved at se hvordan de intuitivt grupperer indholdet.

 

 

Ulemper ved kort sortering

Når informations elementerne ikke bliver præsenteret i sammenhæng med andet, kan nogle af elementernes betydning blive mindsket, hvilket gør det svært for brugeren at finde den passende kategorisering uden dets kontekst og dette kan give varierende resultater. Det er desuden svært på forhånd at forudsige om undersøgelsen enten vil give forholdsvis ensartede eller meget varierende resultater mellem deltagerne. Alt efter hvor mange brugere man vælger at inddrage i undersøgelsen, skal man have in mente, at det er en tidskrævende og kompliceret proces at analysere resultaterne, især hvis resultaterne er meget varierende og inkonsekvente.

 

 

Hvis du er i tvivl om hvordan du griber øvelsen an eller bare gerne vil se den i action, så er der her en video som forklarer det på en ganske fin måde:

Literatur: 

Hertzum, M. (2010). Images of Usability. International Journal of Human-Computer Interaction, vol. 26, no. 6 (2010), pp. 567-600. Roskilde University, Denmark.

 

Hudson, W. (2014). Card Sorting. I: Soegaard, Mads and Dam, Rikke Friis (eds.). “The Encyclopedia of Human-Computer Interaction, 2nd Ed.”. Aarhus, Denmark: The Interaction Design Foundation.