Eye tracking

beautiful-close-up-eye-326536

Eye tracking

Eye tracking er en metode hvorved man kan identificere hvor og hvordan nogen ser noget. Indsigten kan bruges som et hjælpemiddel til evaluere og forbedre design.

 

 

Eye tracking som usability metode, bidrager med information, man ellers ville tage for givet. Måden hvorpå eye trackere oftest fungerer, er ved en kombination af et infrarød videokamera og en infrarød lyskilde, der tilsammen sporer hvor brugeren kigger hen. Den infrarøde lyskilde genererer refleksioner i brugerens øjne (også kaldet Corneal Reflection), hvorfra systemet sammenligner placeringen af refleksionen med brugerens pupiller, så man derfra kan måle det område brugeren ser på. Uden en god kalibrering risikerer man at få et forkert indblik i hvad en bruger reelt ser på, hvilket giver misvisende resultater. For at sikre større nøjagtighed af resultaterne, skal eye trackeren kalibreres for hver bruger, ved at lade dem se på en serie af forskellige punkter på fx en skærm, som derefter angiver en kvalitetsgrad af kalibreringen.

Heatmap

Her vises et eksempel på et heatmap, fra en undersøgelse Region H. lavede i forbindelse med en perfomance test på Kursusportalen

Efter endt dataindsamling har man mulighed for at visualisere dataen på forskellige måder, såsom; Scan paths og heatmaps. Scan paths viser en sekvens af fikseringer, og bruges mest til visualisering af data fra enkelte bruger. Fikseringer defineres som værende et øjes pause inden for et område, hvor pausen varer i 100 millisekunder eller mere. Punkterne (ofte visualiseret som cirkler) i scan paths bliver nummereret, hvor det laveste tal viser startpositionen og det højeste tal viser slutpositionen. Alle punkter bliver forbundet med en streg i en numerisk rækkefølge og alt efter fikseringens varighed gøres punktet større. På den måde er der mulighed for at undersøge hvordan brugeren har set siden og i hvilken rækkefølge det er blevet gjort i. I heatmaps vises brugernes fikseringspunkter via farverne; rød, gul og grøn, hvor rød angiver en længere fiksering og grøn en væsentlig kortere. Dette gør det ideelt til at fremvise hvilke områder der fanger blikket. Denne form for visualisering kan vises for enkelte brugers fikseringer eller som gennemsnittet fra flere (ibid.). Gældende for begge metoder er at fikseringspunkterne bruges til at undersøge større områder, som er givet ud fra et sæt x og y koordinater, der oftest omtales som – Areas of Interest  (AOI). De problemstillinger der ses oftest med eye tracking er hos de brugere der under øvelsen rykker rundt på stolen og derved ikke har den samme øjenlokation gennem hele øvelsen. Derudover kan det ved heatmaps, være svært at se forskel mellem farverne rød og orange, hvilket er en detalje man skal have for øje, når man skal præsentere sin data.

 

 

I Region Hovedstaden har vi opgraderet eye tracking til at være en kombination af flere former for biometrisk data, dvs. at vi har mulighed for at kombinere det med en analyse om hvad brugeren sandsynligvis føler og hvor stressede de er i en given situation. På vores side om biometrisk data kan man læse mere om vores udstyr og hvordan det kombineres.

AOI eksempel 1

Her vises et eksempel på en A/B test i Kursusportalen, billedet er lavet så det ligner den almindelige log ind side.

AOI eksempel 2

Her vises et eksempel på en A/B test i Kursusportalen, billedet er lavet så alle unødvendige knapper er blevet fjernet, for at se den optimale tid det tager for at logge ind.

AOI eksempel 3

Her vises et eksempel på en A/B test i Kursusportalen, billedet er næsten det samme ved det vanlige website, den eneste ændringe vi har lavet er at vi har byttet rundt på farverne på den grønne og blå log ind knap (som er vist ovenfor i eksempel 1)

Hvis eye tracking er helt nyt for dig, så anbefaler vi at se videoen nedenfor, som giver et godt overblik over hvilke muligheder der er med eye tracking.

Litteratur:

Bojko, A. (2013). Eye Tracking the User Experience: A Practical Guide to Research. Rosenfeld Media.

 

Tullis, T. & Albert. B. (2013). Measuring the User Experience – Collecting, Analyzing, and Presenting Usability Metrics. Second edition. Published by Elsevier Inc 2013. ISBN 978-0-12-415781-1