Brugerhistorier

facial-expression-indoors-men-692901

Brugerhistorier

Brugerhistorier bruges til at beskrive de ønskede brugeropgaver og -mål inden for et informationssystem eller en tjeneste med fokus på dialogen mellem bruger og udviklingshold for at vælge den funktionalitet der giver mest værdi for brugeren (kunden). Brugerhistorier er korte beskrivelser skrevet ud fra brugerens synspunkt, som beskriver brugerens behov og ønskede resultat af mindre funktionaliteter og funktioner inden for et system. Større historier eller overordnede funktioner hedder episke historier, som skal opdeles i mindre dele af brugerhistorier (Nielsen, 2013). “Hvis de er for store, kan sammensatte og komplekse historier opdeles i flere mindre historier. Hvis de er for små, kan flere små historier kombineres til en større historie”(Cohn, 2004, s. 28). Selv om brugerhistorier er bedst skrevet af brugerne, beskriver Cohn (2004) forskellige måder at indsamle brugerhistorier ved; brugerinterviews, spørgeskemaer, observation og workshops. Nielsen (2013) indikerer, at brugerne ofte er involveret i de første episke historier, som derefter nedbrydes i mindre brugerhistorier af udviklingsholdet (ibid.).

 

 

Generelt kan der være forskellige metoder til at producere brugerhistorier, afhængigt af udviklerens adgang til brugerne, som kan ændre sig fra projekt til projekt. Brugerhistorier kan skrives både for, med og af brugerne; “For” betyder skrevet af udviklerne, der forud for denne metode har fået en forståelse af brugernes behov, “med” hvilket betyder at historierne bliver lavet i samarbejde mellem bruger og udvikler (designteam) og “ved” hvor historierne er produceret af brugerne selv.

 

En brugerrejse er en systematisk visualisering af de erfaringer, folk har, når de interagerer med et produkt (Martin and Hanington, 2012) eller service (Polaine, Løvlie og Reason, 2012), som det udfolder sig over tid ved at se på, hvordan en bruger skrider frem gennem hver af de touchpoints, han eller hun kommer i kontakt med. Kortlægning af brugerens rejse på denne måde bidrager til en forståelse af produktet eller tjenesten, præsenteret gennem en historie om en persons handlinger, opfattelser (Martin og Hanington, 2012).  Brugerhistorien kan være meget nyttig til at opbygge en grundlæggende forståelse, men det kan være svært og mekanisk at læse (Chipchase og Steinhardt, 2013). Men med en brugerrejse kan hvert øjeblik individuelt evalueres og forbedres, hvilket hjælper designteamet med at identificere forskellige øjeblikke, der fremkalder stærke følelsesmæssige reaktioner og er modne til redesign eller forbedring (Martin og Hanington, 2012). Derfor er den baseret på rige kvalitative data, som er et resultat af god dyb primær forskning, som ifølge Martin og Hanington (2012) er nødvendig for at udforme overbevisende fortællinger, som afspejler folks faktiske behov, følelser og opfattelser, der opstår før, under og efter produkt interaktioner.

Litteratur:

Cohn, M. (2004). “User stories applied: for agile software development”. Boston: Addison-Wesley.

 

Chipchase, J., & Steinhardt, S. (2013). “Hidden in plain sight: How to create extraordinary products for tomorrow’s customers” (1st ed). New York, NY: HarperBusiness, (27-49).

 

Martin, B., & Hanington, B. M. (2012). “Universal methods of design: 100 ways to research complex problems, develop innovative ideas, and design effective solutions” (Digital ed). Beverly, MA: Rockport Publishers.

 

Nielsen, K. (2013). “I Am Agile: Knowledge that sets you apart: Agile project management guide for the PMI-ACP exam with adoption af ICAgiles learning roadmap” (1st ed, first impression 2013). Copenhagen: Nyt Teknisk Forlag.

 

Polaine, A., Løvlie, L., & Reason, B. (2013). “Service design: from insight to implementation”. Brooklyn, NY: Rosenfeld Media.