Biometrisk data

67cut

Biometriskdata

Brugernes adfærd bliver målt via biometrisk data der bliver opsamlet fra en eller flere sensorer. Når man skal undersøge brugernes digitale adfærd, vil man typisk anvende sensorer som; Eye trackere, ansigtsudtryk algoritmer og en stress måler med navnet Galvanic Skin Response (GSR).

 

Eye tracking

Eye tracker sensoren er typisk placeret nederst på brugerens skærm og bruges til at måle på hvor brugeren ser på skærmen og hvor lang tid de ser på et bestemt område. Samtidigt måler den også hvor hurtigt man ser et objekt fra når siden loader, samt rækkefølgen af de områder bruger ser på.

 

Ansigtsudtryk

Brugerens ansigtsudtryk bliver målt via webkameraet som oftest er placeret øverst på brugerens skærm. Den optager en video af brugeren og måler på flere punkter omkring øjnene, næsen, munden, hagen og kinderne. Her bruger en algoritme de små forskelle i ansigtets bevægelser til at lave en sandsynlighedsprocent for en bestemt følelse. Eksempler på følelser kan være vrede, glæde, frustration og koncentration.

 

Galvanic Skin Response (GSR)

Sensoren bliver oftest placeret på brugerens venstre håndled (på samme måde som et ur) og forbindes til to fingre. Når den er sat på begynder den at måle forskellen i hudens fugtighed. Dette bruges til at beregne hvor stresset eller afslappet en bruger er ud fra den stimuli de bliver fremvist.

 

Treenigheden

Ved at bruge eye trackereren kan man se hvilket område brugeren ser på. Mens ansigtsudtryk algoritmen beregner brugerens følelse relateret til et specifikt punkt. GSR sensoren måler stress/afslappethed, hvilket er med til at beregne intensiteten for følelsen fra ansigtsudtryk algoritmen.

Fordelen ved at bruge en kombination af alle tre sensorer er, at det giver en større indsigt i brugerens ubevidste adfærd. Det vil sige at man får et helt nyt og måske mere ærligt perspektiv til at forstå brugerne og deres adfærd.

Det hele optaget, hvilket giver os mulighed for at tage brugeren med tilbage for at undersøge mere i dybden. Hvilket giver os mulighed for at lave en ”post-think aloud” med brugeren. På den måde forstyrrer vi ikke brugeren mens undersøgelsen er i gang.

 

Typer af usability undersøgelser

Den ene form for undersøgelse vi laver er den eksplorative tilgang. Det bruges til at undersøge i hvilke områder brugeren oplever problemer i et system. Det kan både bruges til at give indsigter i hvordan en kommende e-læring skal bygges op eller hvilke områder der skal undersøges med en A/B test. Med den eksplorative tilgang bruges der fra 10 – 30 deltagere.

 

I en A/B usability undersøgelse skal der bruges omkring 30 deltagere. Kort fortalt betyder det at der bliver lavet to forskellige former for udseende i et system (dog kun et lille område og ikke hele systemet). Derefter lader man den ene halvdel af brugerne prøve version A og den anden prøver version B. Derefter analyserer man brugernes adfærd på de to versioner og ser hvilken der bedst. Nogle gange sker det at man får nogle helt andre indsigter, hvilket gør at der skal laves en helt ny undersøgelse eller man finder andre områder der har brug for at blive undersøgt.

 

Værd at vide inden man skal deltage som bruger i et af vores forsøg. UX er som sagt et meget nyt begreb som vi forsøger at anvende i Region Hovedstaden. Derfor kan det for nogen også være lidt skræmmende ikke at vide hvad der skal ske og hvad der forventes af brugeren til en usability undersøgelse. Vi har derfor valgt at lave en lille introduktions video om det, som samler op på de oftest stillede spørgsmål.